3 nye Æsler

BBDO har 1. maj budt velkommen til 2 nye account managers og ny senior art director.

Rikke Cramer Albertsen kommer senest som senior projektleder og kontaktansvarlig hos Unplugged, hvor hun har haft ansvaret for kunder som DONG ENERGY, Lantmännen Schulstad, Le Creuset m.fl.

Christopher Iuul har senest været projektleder i fire år hos Allright Agency. Her har han haft kundeansvar for blandt andre Vero Moda, Maconomy, Björn Borg DK m.fl. Derudover har han været projektleder på Copenhagen Food og Cofocos brandbook.

I den kreative afdeling er Torsten Engsig, 46, ansat som senior Art Director. Torsten Engsig vender tilbage til BBDO hvor han arbejdede fra 2002 til 2006, men har senest været Creative Director på Liquidmind.

Torsten har i tidens løb arbejdet for en lang række forskellige kunder som for eksempel Falck, Nykredit, TDC, Bang & Olufsen, Mercuri Urval og TV 2.