Advance ansætter fem medarbejdere

Advance har fået fem nye ansatte til bl.a. Strategy Development og Project Management.

Advance ansætter fem nye medarbejdere, der tilsammen skal arbejde med bl.a. Insights & Strategy Development og produktion af digitale løsninger og contet. Derudover er der kommet en ny projektleder til bureauet.

Der er tale om Michala Baden, der tidligere har arbejdet hos W20 og Publics Media og har en kandidat i kommunikation fra Roskilde Universitets Center.

Michala er ansat som Insights & Strategy Developer sammen med Peter Christian Kofoed Thomsen.

Peter har senest arbejdet som juniorkonsulent hos Kunde&Co. Han har en baggrund indenfor Business Administration and Organizational Communication fra CBS (MSc)

Sandra Klinge er ansat som Junior Digital Experience Manager og skal være med til at drive bureauets mange digitale opgaver.

Sandra har gennem de seneste to år været ansat som studentermedhjælper på Advance, mens hun har taget en Bachelor of Arts (BA), Intercultural Market Communication på CBS.

Sandra har desuden taget en uddannelse som E-designer hos KEA.

Patrick Bendix er den nye Content Producer hos Advice og har tidligere været ansat som produktionsleder hos Uitch Iscratch Production.

Han er uddannet film- og animationsdesigner og har en bachelor i historie og medievidenskab fra Syddansk Universitet.

Maja Voola er den nye Project Manager og har erfaring med projektledelse hos bl.a. Cabana og Adtomic.

Hun har en bachelor i Medieproduktion og Ledelse på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole samt uddannelse i grafisk design på det tidligere KTS.