Forleden, nemlig den 6. januar, blev Astrid Schmeltzer Dybkjær ansat som kommunikationsrådgiver i Advice, hvor hun primært skal arbejde med kampagner og strategisk kommunikation.
Astrid har stærke kompetencer inden for strategiudvikling og -implementering, kampagnearbejde og tekstproduktion.
Inden hun sluttede sig til Advice, arbejdede Astrid i tre år hos Amnesty International, hvor hun var primus motor i udviklingen af strategier for medlemskommunikation, web og sociale medier. Desuden har hun erfaring med PR og redaktionelt arbejde.
Endnu tidligere, nemlig nytårsmorgen den 1. januar, blev Louise Mansfeldt ansat som analyserådgiver i Advice.
Hun kommer fra en stilling som Segmentchef i TDC Privat A/S. Hun har flere års erfaring med analyse med særlig fokus på cross paradigm (forskellige analysemetoder, der kombineres, f.eks. desk research samt kvantitativ og kvalitative metoder) opnået gennem sin ansættelse i bl.a. core:workers a/s.
Tidligere har Louise arbejdet med store employer branding analyser for bl.a. Arla, Region Midtjylland og Microsoft.
Endvidere har Louise bred erfaring med kampagnemålinger samt segment- og målgruppeanalyser. Senest har hun haft fokus på målinger og dokumentation af kampagners og projekters bidrag til TDC Privats fokusområder.