Advice optager to nye partnere

De to nye partnere er Birte Darting Biker og Tobias Zacho Larsen.

Birte Darting Biker, der nu optages som partner, er leder af kampagneområdet i Advice.

Birte er kampagnestrateg og konceptudvikler og har særlig ekspertise inden for holdnings- og adfærdspåvirkning med involvering af netværk.

Hun kom til Advice i 1993.

Fra 2003 – 2006 var hun senior-projektleder i Dansk Design Center, men kom tilbage til Advice, hvor hun været lige siden.

Birke er cand.scient.soc. fra RUC.

Tobias Zacho Larsen er også ny partner og er samtidig leder af public affairs & public relations-området i Advice.

Tobias har ekspertise i, hvordan virksomheder og organisationer kan optimere deres gennemslagskraft i offentligheden og i særdeleshed i forhold til det politiske system.

Tobias kom til Advice i 2005 fra et job som kommunikationschef i Bryggeriforeningen.

Han er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet.

De øvrige partnere i Advice er adm. direktør Espen Højlund, direktør Ralf Lodberg, direktør Jens Christiansen og bestyrelsesformand Jesper Højberg Christensen.