Thomas Henriksen (37) er tiltrådt som AD Manager. Thomas Henriksen har arbejdet med systemudvikling siden 1999, blandt andet i konsulent- og webbureaubranchen.
Hans kompetencer spænder bredt over blandt andet analyse, systemdesign, arkitektur, teknisk projektledelse og programmering, med fokus på Microsoft-relaterede produkter og teknologier.
IM&C-konsulenten er den 29-årige Jesper Hede.
Han kommer senest fra en stilling som seniorkonsulent i Rambøll Informatik, hvor han har haft Sharepoint 2010 som sit primære arbejdsområde.
Erhvervserfaring har han desuden skaffet sig hos Navision og i den finansielle sektor.
Jesper Hede er uddannet datamatiker fra Lyngby Erhvervsakademi med speciale i .Net og sikkerhed.
De to nye konsulenter i CRM serviceline hedder Rehan Idris og Rasmus Friis.
27-årige Rehan Idris er uddannet diplomingeniør i Informations- og Kommunikationsteknologi fra Ingeniørhøjskolen i København.
Han kommer senest fra en stilling som systemudvikler i Lemvigh-Müller A/S.
Ligeledes 27-årige Rasmus Friis er uddannet BSc i Computer Science og kommer senest fra en mindre iværksættervirksomhed med fokus på OpenSource-teknologier.
Han har tidligere erfaring med udvikling til bl.a. Microsoft CRM.