Blogger på JP er ny seniorkonsulent i Mannov

Mannov har den 1. april ansat Kim Ege Møller som ny seniorkonsulent.

Kim Ege Møller (38) er uddannet journalist fra Roskilde Universitet og er Jyllands-Postens ekspertblogger på kommunikation, pr og ledelse. http://blogs.jp.dk/headline/.

I Mannov skal Kim Ege Møller, der har mere end 15 års erfaring med journalistik, kommunikation og PR, hjælpe private og offentlige virksomheder med discipliner som strategisk kommunikation, intern kommunikation og pressehåndtering.  

Gennem de sidste 10 år har Kim Ege Møller været kommunikationschef og seniorrådgiver for en række små og store danske virksomheder, kommuner mv. Senest har han hjulpet en række større kommuner i forbindelse med organisationstilpasninger og omlægning af skolestruktur.

Endvidere har Kim Ege Møller arbejdet med it og teknologivirksomheder, finansielle virksomheder og industrivirksomheder.

Som journalist på bl.a. dagbladet B.T, TV3 og TV2 har Kim Ege Møller haft sin daglige gang på Christiansborg og har arbejdet med politik, erhvervs- og retsstof.

Kim tilfører dermed erfaring fra både medie-, virksomheds- og bureausiden til Mannov.