Boostdanmark udvider med endnu en art director.

Tilgang af kunder betyder, at Boostdanmark har ansat Martin Albrecht som art director.

Ansættelsen af endnu en art director sker ud fra et ønske om at styrke Boostdanmarks designmæssige kompetencer samt for at imødekomme tilgangen af nye kunder.

Martin Albrecht har tidligere været art director hos Adtomic. Han har tidligere arbejdet med kunder som Carlsberg, TDC, Grundfos & Nimbus Film.

Boostdanmark i Virum er et design- og kommunikationsbureau, som arbejder på tværs af online og offline medier. Der er nu 11 medarbejdere.