Tina Norske var i 2001 med til at stifte kommunikationsvirksomheden Bottomline Communications. Nu skifter hun til design- og kommunikationsvirksomheden Meyer & Bukdahl A/S, hvor hun bliver projektleder.
Hos Meyer & Bukdahl får Tina Norske ansvar for projektstyring af større opgaver, som for eksempel prisrapporter, projekter og hjemmesider.
Samtidig får hun ansvaret for udarbejdelse af præsentationsmaterialer til selskabets kunder i forbindelse med offentliggørelse af delårsrapporter, årsresultater, generalforsamlinger m.v.
Før Bottomline Communcations var hun sekretariatsleder i kommunikationsvirksomheden Communiqué. Derudover har hun været ansat hos Observer og på dagbladet Børsen.