Bureaunyt: Bacon laver film for Psykiatrifonden. Corona tvinger Kvik til omstilling

Coronavirussen påvirker mange. F.eks. lukker Stena Line sin marketingafdeling, Nordic Social tilbyder som mange andre gratis kommunikationshjælp. Cannes Lions åbner platform til at dele historier, og Netto laver ny service. Der er også nyt regnskab fra Orchestra og nye kunder til Helicon Valley og No Zebra.

Psykiatrifonden sætter fokus på mental sundhed i ny film 

Psykiatrifonden med Lykke May Andersen i hovedrollen og som ideudvikler har lavet en ny film om at søge rådgivning, hvis man kæmper med indre dæmoner.

Bacon har produceret filmen, som gør opmærksom på, at Psykiatrifonden tilbyder gratis og anonym rådgivning.

Se den her

Cannes Lions åbner platform til at dele historier

Cannes Lions åbner sin platform for at dele historier i denne coronatid. Især historier om samarbejde og medfølelse i et samfund med skiftende forbrugeradfærd og perioder med udvidet isolering og overarbejde. Se her

Netto bruger sit site til at vise, hvornår der er færrest forbrugere 

Under Find Butik på netto.dk har supermarkedskæden udvikleten ny service, hvor forbrugerne i disse cororatider kan se, hvornår der er færrest inde at handle og dermed, hvornår det er sikrest.

Kvik tilbyder virtuel indretningshjælp

Kvik har på 10 dage omstillet deres forretning fra fysiske kundemøder til digitale møder med Kviks køkkenkonsulenter.

Med Acquire.io kan Kviks konsulenter chatte, booke videomøder  og overtage kundens browser, så Kviks konsulenter kan assistere med at vælge de rette køkkenelementer. 

Gratis hjælp

En lang række virksomheder tilbyder gratis hjælp til virksomheder på baggrund af coronakrisen. Således også Nordic Social, der melder ud, at de har tid i overskud på grund af mangel på opgaver og derfor  tilbyder gratis hjælp til Facebook-annoncering.

Orchestras omsætning steg med knap 20 procent

Mediabureauet Orchestra har afsluttet sit syvende regnskab.

Bruttoavancen er steget med 10% i 2019, og omsætningen er steget med 19%. Samtidig er driftsresultatet vokset med 40% og lander dermed på 4,7 mio. kr.

Omsætning 237,4 mio. kr., +19,1 pct.
Bruttoavance 29,852 mio. kr., +9,7 pct.
Gennemsn. Personaleomkostning 623.645 kr., + 2,4 pct.
Lønandel 64,8 (67,2)
Resultat før skat +4,534 mio. kr., +41,0 pct.

Nye kunder til No Zebra og Helicon Valley

No Zebra sætter et samarbejde i gang med RAZspa, hvor de skal være med til at forme deres digitale rejse. 

Også Helicon Valley byder en ny kunde velkommen: Spotly. Her skal bureauet hjælpe med den strategiske PR indsats og dermed være en af kræfterne til at skubbe konceptet helt i front i Danmark

Stena Line lukker marketingafdeling 

Stena Line lukker salgs- og marketingafdelingen i Danmark som en direkte konsekvens af covid-19.