Bureaunyt: To tidl. kolleger bag nyt designbureau

Læs også: Vertica vinder Årets Erhvervsakademipraktik 2022 og Irmas Kina-sko bliver fornyet af kunstner.

To tidligere kolleger bag nyt designbureau
Steffen Christiansen og Jonas Emmertsen har været kolleger både hos Hello Monday og hos Jam3. Nu har de to stiftet deres eget designbureau.

Navnet er Studio 28K og er inspireret af, at den gennemsnitlige levetid ifølge de to kun er på omkring 28.000 dage, og man derfor ikke skal spilde tiden.

“For meget af den digitale verden forsøger at spilde vores tid ved at stjæle vores opmærksomhed med meningsløse ting. I stedet søger 28K det uventede, for at forsøge at gøre vores interaktioner mere meningsfulde.” siger Steffen Christiansen.

28K opererer i øjeblikket fra både Toronto og København og fokuserer sine services på experience design – især  web experiences, product design og digital branding.

Fra venstre Steffen Christiansen og Jonas Emmertsen

Vertica vinder Årets Erhvervsakademipraktik 2022
Det gode samspil mellem studerende og virksomhed er netop kåret i form af Årets Erhvervsakademipraktik 2022 .

Vindere blev datamatiker Maria Nielsen og e-handelshuset Vertica

“Jeg er megaglad. Det var præcis det, jeg drømte om, da jeg indstillede Vertica,” siger Maria Nielsen i en pressemeddelelse..

Juryen – som bestod af folketingsmedlem og forskningsordfører (S) Ida Auken, HR-direktør i Danske Bank Karsten Breum, næstformand i bestyrelsen i Danske Erhvervsakademier Johanne Gregersen, underdirektør i Dansk Industri Signe Tychsen Philip og næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation Nanna Højlund – hæftede sig især ved, at Vertica er bevidste om værdien af praktikanter og tager dem seriøst som individer og fagpersoner.

Fra projektleder i Vertica, Dennis Kristiansen, der er Maria Nielsens vejleder, lyder det:

“At have praktikanter giver for det første en masse energi i dagligdagen, og så bliver vi presset til at rykke os og gøre os endnu mere professionelle, fordi vi føler et ansvar for nogle unge mennesker. Så at stå her i dag og blive kåret som den bedste praktikplads ud af flere hundrede – det er helt fantastisk.”

Praktikant Maria Nielsen og hendes vejleder i Vertica, Dennis Kristiansen, modtager prisen.

Irmas Kina-sko bliver fornyet af kunstner
Henrik Vibskov har skabt et nyt design til Irmas ikoniske Kinasko samt 40 designs til muleposer. Republica står bag kampagnen.

Læs mere her.