C10 Marketing ansætter kommunikationsrådgiver og webudvikler

Malene Thomsen kommer fra Buchs.

C10 Marketing i Randers har ansat Malene Thomsen, 28, som kommunikationsrådgiver.

Malene kommer med en uddannelse som cand. ling. merc. i virksomhedskommunikation.

Som kommunikationsrådgiver trækker Malene på sin teoretiske og praktiske viden med erfaring fra forskellige jobs indenfor kommunikation og marketing.

Hun har tidligere beskæftiget sig med bl.a. markedsføringsplanlægning, digital kommunikation og projektledelse.

Senest kommer hun fra et praktikantjob hos Buchs og tidligere har hun arbejdet hos Ervervsakademi Dania.

kim-kofoed-soerensen 

Kim Kofoed Sørensen, 31, er ansat som webudvikler.

Kim er uddannet webintegrator fra University College Aalborg i 2011 og har efterfølgende taget en overbygning som datamatiker, som han færdiggjorde i sommeren 2016.

Kim kommer til at arbejde med udvikling af både nye og eksisterende websites, online-opgaver og andre digitale opgaver.

C10 MARKETING er en konsulent- og kommunikationsvirksomhed med speciale inden for camping- og turistindustri.