CEO til 9PR

Lars Rønne er ny adm. direktør i 9PR.

Lars Rønne er ny adm. direktør og i kommunikationsbureauet 9PR, der hidtil har beskæftiget sig med mode- og livsstilsbranchen.

Lars Rønne har de seneste fire år været hos Adidas som director brand communications med ansvar for kategorierne Originals, fodbold, løb og træning. Han tilfører 9PR mere end ti års erfaring fra kundesiden, både globalt og nationalt.

Sammen med Nina Wiboltt og Line Plesner-Jacobsen, der stiftede bureauet for ni år siden, skal Lars Rønne styrke og udvikle 9PR til et strategisk brandkommunikationsbureau med rødder i markedskommunikation og PR inden for populærkultur og samfund.