Claus Schiko ny Trading Director hos MEC

Den 1. december startede Claus Schiko som Trading Director hos medie- og kommunikationsbureauet MEC i København.

Claus Schiko har 17 års brancheerfaring – især med indkøb og forhandling af media – og har boet i UK og Irland siden 1993, hvor han har arbejdet for Mindshare, MEC og JWT.

Claus får ansvaret for alle større mediaindkøb for MEC og har med sin erfaring fra udlandet masser af globalt input til stillingen.

Til daglig skal Claus håndtere alle aftaler med tv, print, online, bio, radio og outdoor i samarbejde med GroupM.

Ifølge Claus Schiko har det danske marked ikke stabiliseret sig endnu, men han garanterer MECs kunder, at de ikke kommer til at mærke markante prisstigninger på mediakøb i 2011.