Crone & Co får to nye partnere

Crone & Co forfremmer to medarbejdere til partnere.

Lisa Damgaard Lindberg bliver partner hos Crone & Co.

Hun bliver en del af den strategiske ledelse i kommunikationsbureauet , og dertil fungerende senior projektleder med direkte kundeansvar. Hun har været hos Crone & Co siden 2011. Tidligere har hun været hos  TV2 Danmark.

Lisa Damgaard Lindberg er cand.merc. i Marketing Communications Management fra CBS.


Lisa Damgaard Lindberg

Marie Dalton bliver også partner.

Hun bliver også en del af den strategiske ledelse i kommunikationsbureauet Crone & Co, samt fungerende projektleder. Hun har været hos Crone & Co siden 2016.

Marie er cand.comm. i Performance-design og Virksomhedsstudier fra RUC.

Forfremmelserne sker som et led i bureauets regruppering med forfremmelse af flere medarbejdere til ledende stillinger, og en konsolidering af bureauets fremtidige strategiske retning indenfor rådgivning i anvendelse af oplevelsesbaseret kommunikation, herunder eventmarketing.


Marie Dalton