Thomas Kastrup får som ny leder af Destination Fyn ansvaret for den fynske turismemarkedsføring.
De seneste 11 år har Thomas Kastrup arbejdet i den nationale turismeorganisation Visitdenmark, heraf de seneste fire et halvt år som markedschef for nye markeder.
Den unge fynbo har således både national og international erfaring inden for udvikling og markedsføring af turisme med i bagagen.
Thomas stammer fra Årslev, er uddannet akademiøkonomi i turisme og bor i dag i Nyborg.
Destination Fyn er et EU-støttet projekt, som skal skabe vækst i helårsturismen og oplevelsesøkonomien på Fyn, Langeland og Ærø ved at udvikle regionen til en egentlig destination.