Diabetesforeningen ansætter projektleder

Kim Thines har tidligere været hos Lyhne+Company.

Kim Thines er tiltrådt en nyoprettet stilling som projektleder for erhvervsområdet i Diabetesforeningen.

Her skal han udvikle og implementere partnerskaber med virksomheder og organisationer.

Kim Thines kommer fra reklamebranchen og har bl.a. arbejdet for Ogilvy & Mather, Grey og senest Lyhne & Co.

Han har erfaring med udvikling af strategiske projekter med fødevareorganisationer, Dansk Industri og detailhandelen – omfattende bl.a. Dansk Gartneri, Ardo, Dansk Supermarked og Coop.

Kim Thines er HA og HD i afsætningsøkonomi fra CBS og har en tillægsuddannelse i journalistik for kommunikationsfolk.