Discus Communications udnævner to

Discus Communications, der arbejder med integreret kommunikation for teknologibaserede virksomheder, har udnævnt en account manager og en account executive.

Account Manageren eller kommunikationsrådgiver som Discus også kalder Jakob Damgaard Lund får ansvar for kunder primært inden for healthcare og it.

Jakob tiltrådte stillingen hos Discus Communications i 2008 som Account Executive og har både før og efter sin ansættelse fungeret som freelancejournalist for blandt andet Euroman.

Herudover er Jakob medforfatter til Kim Larsen-biografien Solisten.

Jakob er uddannet cand.mag i kommunikation og medievidenskab fra Århus Universitet og har desuden en journalistisk overbygningsuddannelse fra Journalisthøjskolen i Århus.

 Ekaterina Bakhbava

Ekaterina Bakhbava er udnævnt til Account Executive også kaldet projektleder med ansvar for projekter inden for især sociale medier, online marketing og relationsmarkedsføring.

Ekaterina, der netop har afsluttet sin uddannelse som cand.ling.merc i erhvervssprog og international erhvervskommunikation fra Copenhagen Business School, har været ansat som Account Assistant/studentermedhjælper i Discus Communications siden 2007.