DR chef til Lead Agency

Kommunikationsbureauet LEAD Agency styrker sin holdopstilling med ansættelsen af chefkonsulent Carsten Lassen, der har 13 års cheferfaring fra kultur -og erhvervslivet

Carsten Lassen kommer til Lead Agency fra stillingen som Kommerciel Chef i DR Koncerthuset. Forud for det var han Strategi- og Planlægningschef på Det Kongelige Teater samt sekretariatschef i Dansk Jazzforbund.

Carsten er uddannet nationaløkonom og startede sin karriere som analytiker og porteføljemanager i den finansielle sektor og så har han et særlig stærkt branchekendskab inden for kultursektoren, da han har arbejdet i brancheforeninger og interesseorganisationer.

“Lead Agency har gennem 3-4 år opbygget en kernekompetence på positionering for organisationer, virksomheder og offentlige institutioner. Med Carstens tiltræden styrker vi vores kompetencer inden for ledelses- og forandringskommunikation samt arbejdet med innovation og co-creation,” siger adm. direktør Kresten Schultz Jørgensen fra Lead Agency.”