Ehrenberg Kommunikation styrker turismeprofilen

Både en seniorrådgiver og en juniorrådgiver er ansat til at beskæftige sig med turismeområdet.

Den nye seniorrådgiver er Tina Baungaard-Jensen og hun skal især rådgive kunder inden for turisme, livsstil og logistik.

18 års erfaring med turismekommunikation på et strategisk og operationelt niveau har givet Tina et stort netværk inden for turismebranchen.

Tina har tidligere været pressechef for Dyrehavsbakken. Senest kommer hun fra en stilling som international pressechef for VisitDenmark.

 

Anne Kirstine Cramon, 27, er begyndt som juniorrådgiver, hvor hun skal ligesom Tina Baungaard-Jensen skal rådgive kunderne inden for områderne turisme, livsstil og logistik.

Anne Kirstine har PR-erfaring fra Morsing, hvor hun primært har beskæftiget sig med kunder inden for it og FMCG.

Hun har endvidere tidligere arbejdet med politisk og intern kommunikation hos Region Hovedstaden.

Anne Kirstine er uddannet cand. mag. i dansk og kommunikation fra Københavns Universitet.