Europabevægelsen får ny event manager

Ulrik Barkentin Overby kommer fra Hansen & Ersbøll Agenda.

Ulrik Barkentin Overby ansættes som event manager hos Europabevægelsen.

Hos Europabevægelsen kommer han til at arbejde med planlægningen af Folkemødet, samt Europabevægelsens planlægning af bla. Ungdommens Folkemøde, Europadagen, Årets Europæer og overdragelser i forbindelse med formandskab for Europarådet.

Ulrik Barkentin Overby har erfaring med Folkemødeplanlægning, senest fra i sommer ved Hansen & Ersbøll Agenda og tidligere ved JKL/MSLGroup.

Derudover har han erfaring fra Erhvervsstyrelsen, hvor han har arbejdet med EU i form af formidling af EU-lovgivning, samt udsendelse til møder i Bruxelles.

Ulrik Barkentin Overby er uddannet fra Aalborg Universitet, og har taget eksamen i EU-beslutningsprocesser ved Københavns Universitet.