Designbureauet Everland har ansat Julie Elander Pehrsson, der er startet i en nyoprettet stilling som brand strategist.
Julie Elander Pehrsson har erfaring fra bureauverdenen og har tidligere arbejdet for talrige fødevare- og retailkunder, hvilket gør hende til et godt match for Everland, der specialiserer sig i design af shopper-oplevelser for FMCG brands.
Hun har desuden en baggrund fra CBS, DMJX og Miami Ad School New York og kommer senest fra en stilling som strategic planner hos reklamebureauet Very Patchwork, hvor hun bl.a. har arbejdet med Arla, Urtekram, Stryhn’s og Fisherman’s Friend.