Everland udnævner ny design lead

Pernille har tidligere været ansat som senior designer hos Everland.

Pernille Dueholm er forfremmet til design lead hos det danske shopper designbureau Everland. Hun har førhen været ansat som senior designer hos Everland, hvor hun igennem en årrække har leveret designoplevelser til et bredt udvalg af FMCG kunder. Hun har tidligere været ansat hos bureauer som Envision Design og Fireball.

I sin nye funktion skal Pernille Dueholm hjælpe bureauet med at løfte barren for, hvordan Everland skaber virkningsfulde designoplevelser inden for FMCG-branchen.

Pernille Dueholm er uddannet Bachelor i Graphic Communication fra The Graphic Arts Institute of Denmark.