Fingerspitz ansætter SoMe-specialist og senior kontaktchef

Steffen Kjærulff kommer fra konsulentverdenen.

Reklamebureauet Fingerspitz i Odense har ansat Steffen Kjærulff som SoMe-specialist og digital projektleder og Anne Ekhart Sandberg som senior kontaktchef. Ansættelserne sker i kølvandet på bureauets tilgang af nye kunder og opgaver – ikke mindst på digitale platforme.

Steffen Kjærulff har tidligere arbejdet som marketing manager i software- og telebranchen hos bl.a. HR-Skyen og Evercall og som social media-specialist hos Nørgård Mikkelsen. Senest har Steffen været selvstændig konsulent med fokus på digitale medier og platforme.

Anne Ekhart Sandberg har mere end 20 års erfaring med branding og markedsføring med 14 år i bureaubranchen som projektleder og kontaktchef, bl.a. hos Fingerspitz og seks år som marketingchef hos GF Forsikring og Gislev Rejser.