Fingerspitz udvider med en fe og to mænd

Den gode fe er Rikke Beining.

Rikke skal sørge for de praktiske ting og den gode stemning. Hun er 31 år og uddannet pædagog.

 

Casper Rudnicki 

Den ene mand er Casper Rudnicki. Han er ansat som projektleder. Casper skal medvirke til fortsat udvikling af bureauets kompetencer indenfor B2B og fødevarer.

Casper er 39 år, marketinguddannet fra IBC og har alsidig erfaring fra restaurationsbranchen og B2B.

Senest har han drevet selvstændig marketingvirksomhed. 

 

Andreas Normann

Den anden er Andreas Normann, som er ansat som mediegrafikerelev.

Andreas skal bidrage med ny energi og sænke bureauets gennemsnitsalder.

Han er 27 år og har hidtil fået afløb for sin kreative energi ved at satse på en musikkarriere.