Katrine Dunk Rasmussen er ansat som salgs- og marketingkoordinator.
I SkabelonDesign skal hun arbejde med tekst og indhold til 5 websites, kampagnemateriale, koordinering af salgs- og marketingkampagner både i Danmark og internationalt, samt løbende vedligeholdelse af marketing portfolio.
Katrine kommer fra en stilling som marketingassistent hos Damco, hvor hun har arbejdet med website opdateringer, udvikling og vedligeholdelse af salgs- og marketingmateriale, kampagnekoordinering og tekstskrivning til nyhedsbreve.
Katrine er uddannet cand. merc. IMM.
Martin Califano er ny udvikler og projektkonsulent.
Martin skal arbejde med skabelonopsætning, konfiguration af WordEngine, udvikling af kundespecifikke løsninger, support af kunderne og ligeledes deltage i en række andre projekter som involverer flere kompetencer på tværs af forretningen.
Han kommer fra en stilling som udvikler hos Team Data Solution, hvor han har været i 10 år.
Endu en Martin er ansat, nemlig Martin Rafn Møller, der skal arbejde som konsulent med opgaver inden for support, test, implementering og konfiguration, samt intern IT.
Martin skal arbejde med varetagelse og videreudbygning af supportfunktionen for SkabelonDesigns 550.000 kunder.
Derudover får Martin ansvaret for SkabelonDesigns testere og den interne IT-funktion.
Sidst, men ikke mindst, har SkabelonDesign A/S ansat Søren Schwensen som Account Manager.
Søren har i mange år arbejdet med salg og projektstyring – tidligere hos design- og kommunikationsvirksomheden Datagraf og senest har han haft sin egen virksomhed, nemlig Schwensen & Co.
Hos SkabelonDesign kommer han til at arbejde med salg til nye kunder og servicering af eksisterende kunder.