TSM fungerer som ekstern marketingafdeling for mere end 125 virksomheder, der har valgt strategisk outsourcing som alternativ til etablering eller udvidelse af en intern marketingafdeling.
Kleinberg koncernen ejer TSM, der i Danmark har 40 fuldtidsansatte marketingmedarbejdere – heraf disse fire nye:
Mikael Klint, 51 år, er ansat som kundedirektør med ansvaret for generel forretningsudvikling og den samlede salgsorganisation hos TSM. Mikael kommer fra en lignende stilling hos Kraks Forlag og Minolta Danmark.
Michael Bang, 36 år, er ansat som webkonsulent med ansvaret for bl.a. newbizz salg og udvikling af onlineaktiviteterne. Michael kommer fra en stilling som kontaktchef på Gottlieb & Co og har tidligere været hos TV 2 som projektleder og key account manager.
Per Nielsson, 42, er ansat som webkonsulent med fokus på salg. Per får et tæt samarbejde med TSMs øvrige salgsorganisation for at udvikle en tværgående forretning mellem teknikken, online markedsføring m.v. Per er uddannet ingeniør og kommer fra IOS.
Ivan Petersen, 38, er ansat som programmør. Ivan kommer fra IOS og har udviklet og implementeret IOS’s produkter. Ivan er uddannet programmør med stor erfaring med integrationsprojekter.