Fitness World Group henter to nye profiler

Claus Nielsen og Kim Trier Meyer er de to nye profiler hos Fitness World Group.

Fitness World har udvidet den kommercielle ledelse med to eksterne profiler.

Claus Nielsen er ny chief marketing officer i Fitness World Group.

Han er hentet fra en stilling som salgs- og marketingdirektør hos Red Bull Danmark. Foruden den kommercielle udvikling og opbygning af den danske Red Bull organisation, har Claus Nielsen gennem de seneste år stået bag etablering af at Red Bulls mediehus i Danmark.

Kim Trier Meyer er ny market director i Danmark hos Fitness World med ansvaret for driften af de mere end 170 centre i Danmark.

Kim Trier Meyer kommer med mange års erfaring som COO i McDonalds Danmark og senest som CEO i Emmerys. Han har mange års erfaring som driftsdirektør og dybdegående erfaring med detailhandel og effektiv kædedrift.