Fotograf bliver videojournalist i kommunikationsvirksomhed

Jesper Schwartz bliver videojournalist i Operate.

Jesper Schwartz kommer fra tv-branchen og har solid erfaring med film- og tv-produktion efter mere end 14 år i Danmarks Radio.

Bl.a. har han arbejdet som videojournalist for TV Avisen og har desuden været fast fotograf og klipper på bl.a. 21Søndag, Horisont og Deadline samt været producer på en række videnskabsprogrammer på DR2.

I det nye job bliver han en del af filmafdelingen og vil fokusere på ideudvikling og produktion af film til kampagner og internettet. Desuden vil han fungere som visuel tænketank og storyteller.