Fotograf får topplacering

Fotograf Jacob Christian Hansen fik en topplacering i international fotokonkurrence.

Jacob Christian Hansen blev blandt de 10 bedste ud af i alt 600 fotografer fra flere europæiske lande i fotokonkurrence udskrevet af www.phototraining4u.com, som er et britisk læringssite for fotografer og fotoentusiaster.

Grundlæggeren af sitet, Mark Cleghorn, sagde om Jacob Christian Hansens placering:

“Jacob præsenterede i konkurrencen en flot og meget varieret billedpalette, der tydeligt indikerer stærk teknisk kunnen og kreativt flair”.

Jacob Christian Hansen er ejer af virksomheden Zenana Unlimited, som har til huse i Helsingør sammen med flere reklamebureauer samt virksomheder inden for andre kreative fag.