Stine Grønkjær, 36 år, er udnævnt til ny adm.dir. i kommunikationsbureauet Kaster Gaardbo A/S i København.
Bureauet er skabt som en fusion af Søren Kasters og Jens Gaardbos respektive kommunikationsbureauer i 2008 og de seneste to år har ledelsen bestået af Jens Gaardbo, Søren Kaster og Stine Grønkjær i fællesskab.
Fremover er det Stine Grønkjær, der leder bureauet. Hun er cand.mag. i Medievidenskab fra Københavns Universitet.
Hun har videreuddannet sig på London Business School, på Danmarks Journalisthøjskole i Århus og ved Copenhagen Coaching Center.