Frontpage udvider med seniorkonsulent

FrontPage PR og Kommunikation ansætter journalist Mette Andersen som seniorkonsulent.

Udover at styrke bureauets presserelationer skal Mette Andersen arbejde med strategisk rådgivning med et journalistisk afsæt og dermed bidrage til synergi og brobygning mellem traditionelle og nye kommunikationsdiscipliner.

Mette Andersen er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1990 og har mange års erfaring som skribent for diverse magasiner og aviser.

Mette har endvidere været redaktør for Dansk Politi.

Siden 2007 har hun især arbejdet med intern kommunikation, rådgivning og organisationsudvikling.