Gonzo Media udvider Talent-teamet

Frederik Nonnemann har tidligere medvirket i Vild med Dans som professionel danser.

Den 2. januar 2019 fik Gonzo Media en ny medarbejder: Frederik Nonnemann er ansat som Talent Manager for bureauets talenter.

Udviklingen i talent-teamet er fulgt med og består i dag af 5 dedikerede medarbejdere med Frederik Nonnemann som nyeste skud på stammen.

”Der er ingen uddannelse, der forbereder en til at være talentmanager for unge YouTube-stjerner med hundredetusindevis af seere. Hans baggrund er i det perspektiv helt perfekt: Frederik Nonnemann er uddannet erhvervsøkonom og han har samtidig hands-on erfaring med influencernes verden takket være hans 6 år lange karriere som professionel danser i Vild med Dans programmerne på TV2,” siger Martin Wiinholt, CEO hos Gonzo Media.

Frederik Nonnmenn er allerede et kendt ansigt i branchen, og har – via sin tidligere arbejdsplads hos Vild Med Dans – opnået et stort kendskab til influencer-miljøet, som han også selv har taget del i ved siden af sine studier. Han har bl.a. selv over 38.000 følgere på Instagram. Hans direkte kendskab til – og netværk inden for – sociale medier, gør ham til den helt rette kandidat til et tæt samarbejde med bureauets mange talenter og rådgiver for kunderne.

Udover dansen har Frederik Nonnemann uddannet sig som markedsføringsøkonom fra Copenhagen Business Academy, og har senere gennemført en HA-almen fra Roskilde Universitets Center.