Haldor Topsøe udnævner Vice President i marketing

Markela Dedopoulos tiltræder i den nyoprettede stilling

For første gang har ingeniørvirksomheden Haldor Topsøe udnævnt en Vice President for Corporate Communications & Marketing.

”Haldor Topsøe har en ambitiøs vækststrategi de kommende år, og vi ønsker derfor at styrke virksomheden globalt på kommunikations- og marketingsiden, især over for vore kunder, og har derfor hentet en stærk profil ind i Markela Dedopoulos til at klare denne udfordring”, siger Ulrik Federspiel, Executive Vice President, i en pressemeddelelse.

Markela Dedopoulos kommer fra en stilling som Vice President for Corporate Communications & Reputation i Danfoss og hun har også tidligere været ansat hos Novo Nordisk som Corporate Public Relations Director.