Hedal Kruse Brohus ansætter ni nye medarbejdere

Inden for de seneste to måneder har Hedal Kruse Brohus budt velkommen til ni nye ansigter.

Kasper Emil Hansen startede den 2. juli som seniorkonsulent.

Kasper er 29 år, finansuddannet via Topdanmark og har fem års erfaring med salg af ERP- og webshopløsninger fra en stilling som Customer Relations Manager hos Navipartner.

Kira Petersen startede den 1. august som kontorelev.

Kira er 19 år og afsluttede før sommerferien HG fra Haderslev Handelsskole.

Anders Matthiessen, 28 år, blev ansat som programmør den 1. september.

Anders er uddannet civilingeniør i Innovation & Business fra Syddansk Universitet i Sønderborg i 2012 .

Emil Holmegaard, 25 år, afsluttede uddannelsen som civilingeniør i Robotteknologi med speciale i software engineering fra Syddansk Universitet i juni 2012.

Efter endt sommerferie, startede Emil den 10. september hos Hedal Kruse Brohus som programmør.  

Kenni Isaksen, 36 år, kom samtidig med Emil ligeledes som programmør.

Kenni er uddannet civilingeniør i Robotteknologi fra Syddansk Universitet i juni 2012.

Foruden de fem fastansatte er fire nye datamatikerpraktikanter ansat. De skal de næste 10 uger udgøre to praktikteams.

Det ene praktikteam, som består af Anders Østergaard, 26, og Rene Løwe Jacobsen, 20, har fået til opgave at udvikle et brugerstyringssystem, mens det andet team, der udgøres af Emil Kold Panum, 24, og Mark Lykke Stensbøl, 25, arbejder på en webshop som sælger merchandise.