Homework ansætter associate creative director

Michael Nilsson kommer senest fra en stilling som creative director hos IMPACT

Homework udvider det dedikerede team med tilføjelsen af Michael Nilsson som associate creative director.
Michael kommer til at være en del af Homeworks kreative ledelsesteam og bliver samtidig ansvarlig for at styrke nye og eksisterende kunderelationer.

Michael Nilsson skal være med til at udvikle Homeworks potentiale og position som et kreativt design studie, baseret på Homeworks brede og tværfaglige erfaring igennem mere end 20 år. Han skal være med til at forbinde alle touchpoints for de brands Homework arbejder sammen med, på tværs af print og digital kommunikation.
På den måde bliver Homework ved med at skabe sammenhængende, ambitiøse og engagerende brandoplevelser.

Michael har arbejdet for flere toneangivende designbureauer som creative director, heriblandt Kontrapunkt, Magic People Voodoo People, Vertic, Imaginary Forces og som en af grundlæggerne af Hello Group. Senest kommer han fra en stilling som creative director hos IMPACT, hvor hans primære fokus var at skabe digitale brand- og e-commerceløsninger.