Ikea: Nu er hun rigtig marketingchef

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Lena Gaarde har været konstitueret marketingchef siden august 2012, men nu får hun titlen uden konstitueret foran.

Desuden har Lena Gaarde været i Ikea siden 1995, så det er absolut ikke et nyt ansigt, der nu har det reelle ansvar for Ikeas markedsføring.

Lena Gaarde stod også bag bureaukonkurrencen tidligere på året, hvor Hjaltelin, Stahl & Co tabte Ikea efter de succesrige ’Kvalitetstetet af hverdagen’- kampagner og We Love People løb af med kunden.

Dengang sagde Lena Gaarde til Bureaubiz, at der nok fremover ville komme en mere utraditionel ny kommunikationsplatform, og det er så den hun nu skal stå på mål for.

Teresia Plam som tidligere var marketingchef, skal fremover være HR-chef i Ikea Danmark.