Illums Bolighus: PR- & Marketing Manager udnævnt

Lene Nygaard (30) er pr. 1. oktober 2010 udnævnt til Udviklingschef hos Illums Bolighus Århus A/S.

Lene Nygaard kommer fra en stilling som PR- & Marketing Manager i virksomheden og vil fortsat udvikle husets aktiviteter og events.

Hertil vil hun fremover overtage ansvaret for personaleudvikling & rekruttering samt udvikling af projekter indenfor retailsupport, netværksopbygning og erhvervsarrangementer.

Før sin ansættelse i Illums Bolighus har Lene arbejdet med markedsføring & branding hos BoConcept i Danmark og Sverige, Grundfos Management og Majgaard Branding.