JKL Group ansætter tidligere landsformand for Konservativ Ungdom

Kommunikationsbureauet ansætter i alt tre public affairs konsulenter.

Lasse Honoré Rasmussen kommer direkte fra et job som landsformand for Konservativ Ungdom. Han har også arbejdet som kampagnechef for Odenses tidligere borgmester, Jan Boye, ved kommunalvalget 2009.

Lasse er uddannet cand.scient.pol. fra Syddansk Universitet.

Line Nørremark har senest arbejdet som politisk, juridisk konsulent i sekretariatet hos Danske Havne og Kommunernes Landsforening i København, hvor hun bl.a. har ydet juridisk og politisk rådgivning til medlemmer og samarbejdspartnere.

Line er uddannet cand.jur. ved Københavns Universitet

Anders Balling Pedersen er udnævnt til public affairs konsulent efter en periode som student associate hos JKL Group i København.

Han er nyuddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet.