Jonas Aagreen fra Guava til IIH

Jonas Aagreen er ansat som søgemaskine ekspert hos IIH

Jonas Aagreen er startet som SEO-specialist hos IIH, hvor han skal sidde med i teamet, der håndterer bureauets SEO kunder.

IIH har på det seneste oprustet kraftigt med henblik på at servicere kunder, som ønsker online markedsføring via AdWords, søgemaskinerne, sociale medier etc. i Danmark, Sverige og Norge.

Jonas er oprindeligt uddannet Multimedie Designer, og har efterfølgende specialiseret sig i online markedsføring med søgemaskineoptimering som hovedkompetence. Med sig til IIH har han således 8 års konkrete erfaringer med affiliate, bannere, AdWords og ikke mindst SEO.

Han kommer senest fra en stilling hos Guava Communication A/S som SEO Specialist, hvor han har arbejdet dedikeret med SEM og SEO siden 2004. De seneste par år har Jonas især haft fokus på analyse og optimering af kunders websites i forhold til indeksering i blandt andet Google.

Inden dette har han blandt andet arbejdet som grafisk designer og SEO konsulent hos Netvertiser og som ad design specialist hos De Gule Sider Online for TDC forlag.

Hos IIH omfatter Jonas’ kunder bl.a. SIXT, Folkeferie og Ikano Finans.


http://www.iih.dk/