Katja Moesgaard bliver ny CEO for VisitDenmark
Katja Moesgaard bliver ny CEO for VisitDenmark. Hun kommer med en række ledelsesposter bag sig, som fx. CEO for Brandr under Mindshare (2021-2022), COO i F.C. København/Parken Sport og Entertainment (2018-2020), adm. direktør i DBU (2011-2018) samt marketingchef hos Nike (1992-1998). Senest har hun været selvstændig inden for bestyrelsesarbejde, strategisk rådgivning og branding.

COO bliver CEO i Urgent.Agency
Emilie Holm Sandholt går fra at være COO i Urgent.Agency til at overtage rollen som CEO. Bureauets hidtidige CEO og stifter, Mads Quistgaard bliver fremover kreativ direktør.
Som CEO får Emilie Holm Sandholdt ansvaret for forretningsstrategi og medarbejdere, men Mads Quistgaard vil fokusere på strategiske designløsninger og bureauets kreative processer og output..
Emilie Holm Sandholt kom til Urgent.Agency i 2018, og er uddannet fra SDU, University of California. Dertil har hun en uddannelse i bæredygtig ledelse fra Det Kongelige Danske Akademi.

Salgschef til Berlingske Media
Jacob Fischer-Nielsen er ansat som salgschef hos Berlingske Media i den kommercielle afdeling. Han startede hos Berlingske for 2 1/2 år siden, og har hidtil været chef for Native & E-Commerce. Tidligere har han i en lang årrække arbejdet hos TV 2 senest som chef for branded content.

Ny bestyrelsesformand til Hilmar & Høgsberg
Mediabureauet Hilmar & Høgsberg har fået ny bestyrelsesformand i skikkelse af Stine Halberg, der er CEO hos analysefirmaet Wilke. Tidligere har hun arbejdet 12 år hos mediekoncernen Publicis senest som nordisk kommerciel direktør. Desuden har hun arbejdet hos mediabureauet Carat.
Bestyrelsen udgør sammen med partnerne Morten Hilmar, Charlotte Brunskov og Martin Høgsbergpartnere, Klaus Lindholm Makovec samt altså Stine Halberg.
