Kommunikationschef fylder 50 år

Kommunikationschef Jette Knudsen fylder 50 år

Den 10. april fylder DanID’s kommunikationschef 50 år.

Finanssektoren, it, medier og trafik har været omdrejningspunkter i Jettes karriere. Fra en baggrund i markedsanalyse har hun bevæget sig over i markedsføring og reklame og derfra til større vægt på kommunikation og PR.

Siden 2008 har hun været ansat i DanID, et datterselskab i Nets (tidl. PBS). Her har hun blandt andet har været pressetalsmand og ansvarlig for kommunikation før, under og efter lanceringen af NemID.

Efter uddannelsen som erhvervsanalytiker fra Handelshøjskolen, har hun arbejdet på Politiken og A-pressens annonceafdelinger, konsulent på forskellige reklamebureauer, som marketingchef hos bl.a. Realkredit Danmark og kommunikationschef hos DSB.

I 1998 sprang hun ud som selvstændig med egen konsulentvirksomhed, Knudsen Inc, og involverede sig i forskellige iværksætterprojekter.

Jette Knudsen bor i Ålsgårde.