Kommunikationschef går selvstændig

Kommunikationschef har netop udgivet en bog og vil fremover arbejde selvstændigt inden for et bredt felt af bureauydelser

Mikkel Jørnvil Nielsen vil i sin egen virksomhed JØRNVIL arbejde med kommunikation, ledelse, salg, kreativitet, service og ‘hvad kunderne og projekterne i øvrigt medfører’.

Han har senest arbejdet som kommunikationschef hos Handelsbanken, og har tillige arbejdet med kommunikation og markedsføring hos SAS.

Mikkel Jørnvil Nielsen har netop udgivet kommunikationsbogen ‘Farvel til Flokken’ på Gyldendal Business.