Michael Zenon, 45, tiltræder som kommunikationsrådgiver og udover at han skal etablere et nyt forretningsområde med fokus på strategisk kommunikation skal han rådgive og optimere kundernes synlighed i sociale medier.
Michael Zenon har de seneste 6 år drevet selvstændig kommunikations- og kursusvirksomhed.
Tidligere har han været seniorprojektleder hos Observer, seniorkonsulent på et PR-bureau, journalist, samt pressesekretær for Hans Hækkerup.
Michael er cand.comm. fra RUC, HD i strategi & virksomhedsudvikling fra CBS. Michael har endvidere været ekstern lektor i journalistisk på Roskilde Universitet.
Infopaq er en global, europæisk baseret virksomhed med ekspertise indenfor medier, publicitet, analyse og rådgivning. Ved at tilbyde medieovervågning, redaktionelle tjenester, kvalitative og kvantitative analyser samt konsulentrådgivning hjælper vi vores kunder med at forbedre deres kommunikationsindsats og derigennem opnå deres forretningsmål. Vi har ca. 6.500 kunder og mere end 500 medarbejdere i Danmark, Estland, Finland, Norge, Sverige og Tyskland.