Jane Wirenfeldt Nielsen ansættes som ny kommunikationsrådgiver hos Morsing.
Her skal hun arbejde på flere af bureauets kunder og involveres i co-creation og salgsarbejde.
Jane Wirenfeldt Nielsen er netop vendt hjem efter to år i London, hvor hun arbejdede som henholdsvis netværksansvarlig for Djøfs engelske aktiviteter og PR and Press Officer i en NGO for astma og allergi, Allergy UK.
Hun har tidligere været kommunikationschef i Bygherreforeningen og strategic director hos PR-bureauet Propr.
Derudover er hun beskikket censor i medievidenskab på Aarhus Universitet.
Jane Wirenfeldt Nielsen er uddannet cand.mag. i medievidenskab fra Aarhus Universitet, BA i Samfundsfag fra Aalborg Universitet og har studeret journalistik på London School of Journalism.