En fredag i maj 2004 blev specialet i politisk kommunikation på RUC afleveret, og mandagen efter stiftedes Kompas Kommunikation.
Ejerkredsen bestod udover Bo Falsig og Thomas Hartvig, også af Michael Bucka samt et etableret PR-bureau, som Niels Brinkmann og Peter Albæk stod bag.
“I starten arbejdede jeg som konsulent hos Rambøll ved siden af Kompas, og sammen med opgaverne fra Niels Brinkmann og Peter Albæk sikrede det os en ok løn i starten. Vi skylder Niels Brinkmann og Peter Albæk en stor tak for at have taget os under deres vinger,” siger Thomas Hartvig.
I de følgende år købte Bo Falsig og Thomas Hartvig de øvrige partnere ud og fortsatte i en årrække som ene-ejere før de i 2016 fik selskab af Kirstine Bøving Andersen og Camille Aulkær Andersen.
Fortsat fokus på fokus
Fremtiden er umulig at spå om, men uanset hvordan verden udvikler sig, er det ambitionen, at bureauet fortsat vil være der, hvor forbrugerne er – og med fokus på at løse kundernes udfordringer.
“Vi skal ikke disrupte noget. Vi kører efter en 70-20-10-model. 70% af vores kræfter bruger vi på det eksisterende, som vi er gode til. 20% bruger vi på at forny os, mens de sidste 10 % bruges til at tænke helt ud af boksen ift. vores udvikling. Vi tvinger os selv til at udvikle os, men samtidig fokuserer vi på det, vi er gode til,” siger Thomas Hartvig.
“Thomas Hartvig og jeg er meget forskellige, men vi forstår at udnytte hinandens styrker fremfor at slå ned på det, vi hver især er mindre gode til,” slutter Bo Falsig.