Lazzaweb får tre erhvervsprofiler i advisory board, heriblandt Andrew Lolk

Ulrik Rasmussen, Andrew Lolk og Henrik Fruergaard indtræder i advisory board i Lazzaweb.

Ulrik Rasmussen har international erfaring med over 10 år i Tyskland, England, Sverige, Norge, Holland, Italien og Polen. Han har tidligere arbejdet med topledelse i roller som adm. direktør, salgsdirektør, økonomidirektør og driftsdirektør.

Han har b.la. taget Hi-Fi klubben fra et skandinavisk koncept til et europæisk brand med strategi og eksekvering ved succesfuld indtog i Holland og Tyskland i kamp mod mastodonter som Mediamarkt.

Karrieren har været præget af vækst i en international sammenhæng: opstart af nye fabrikker, høj vækst ved opstart i nye markeder, sideordnet vækst med etablering af nye produkter, turn-around ledelse etc. Ulrik har bl.a. været med til at skabe verdens største etiketfabrikerende koncern med opkøb og organisk vækst i Europa. 

Hvorfor har du valgt at indtræde i netop Lazzawebs advisory board?
Mennesker, der arbejder sammen som et rigtigt team og trives med det de laver, lykkes bedre og opnår mere.

Det bestræber jeg mig på at få til at ske, uanset hvilken sammenhæng jeg befinder mig i.

Det at arbejde i bestyrelser giver mig inspiration både til at varetage jobbet som direktør og samarbejdet med bestyrelsen i den rolle, og inspiration og netværk til de virksomheder, som jeg investerer i. Jeg har meget stor indsigt i alle dele af det finansielle og økonomiske i at drive virksomhed, og jeg har stor erfaring med strategi og eksekvering. Disse kompetencer vil jeg gerne sætte i spil til at hjælpe andre virksomheder.

Lazzaweb er en spændende virksomhed med en fortsat stor vækst, som er præget af entreprenørskab og en inspirerende go-do-attitude. Jeg er med i advisory boardet fordi Lazzaweb har et klart og værdibaseret grundlag, som bringer ordentlighed og kvalitet i markedet, samtidig med at der er fart på – den rejse vil jeg gerne være en del af og være med til at hjælpe på vej.”

Andrew Lolk har arbejdet med bureau og Search siden 2009, og har bl.a. stiftet White Shark Media, som var et af USA’s hurtigst voksende Google Ads bureauer med 180 medarbejdere. 

Andrew er desuden en af Danmarks mest anerkendte eksperter inden for Google Ads, og har arbejdet med flere af de største brands i Norden.

Hvorfor har du valgt at indtræde i netop Lazzawebs advisory board?
“Jeg har valgt at blive en del af LAZZAWEB’s advisory board, da jeg med mine mangeårige erfaring i branchen ved, hvor svært markedet er for kunderne.

Der er rigtig mange bureauer, som ikke er fagligt dygtige eller har ingen skrupler – og mange midt imellem. Lazzaweb er ikke en af dem. De stræber efter at bringe ærlighed og kvalitet i markedet. Dét er noget, jeg vil gerne stå bag, og gøre alt jeg kan for at hjælpe dem.”

Henrik Fruergaard har været med til at stifte og opstarte flere iværksættervirksomheder, og har ligeledes været med til at sikre større projekter inden for international udvikling. Bl.a. international launch ved Bestseller, som e-commerce & online marketing-ansvarlig. Derudover var han med til at stifte virksomheden miinto.com

Hvorfor har du valgt at indtræde i netop Lazzawebs advisory board?

“Jeg ser et stort potentiale i Lazzaweb, og vil gerne bidrage med mine erfaringer fra en række både lignende virksomheder og virksomheder inden for andre sektorer, der har været i samme situation. Min disruptive tilgang vil kunne bidrage til nytænkning af eksisterende modeller og arbejdsmetoder, ligesom udviklingen af nye veje og modeller for virksomheden.”