Lead ansætter kreativ chef

Mads Kinch Jonassen kommer fra Force of Nature CPH.

Mads Kinch Jonassen starter som kreativ chef hos Lead, hvor han ikke er et ukendt ansigt. Han har nemlig arbejdet sammen med Lead i forbindelse med nogle offentlige kampagner.

Han kommer fra Force of Nature CPH, hvor han var kreativ direktør og partner. Desuden har Mads Kinch Jonassen tidligere arbejdet for blandt andet Nordisk Film.

Mads Kinch Jonassen er uddannet grafisk designer fra Odense Tekniske Skole.