På grund af opkøb af nye virksomheder, har Inwido Denmark oprettet en marketingkoordinatorstilling.
Det er Ditte Seier, 29, der er tiltrådt stillingen som marketingkoordinator hos Inwido Denmark A/S.
Hun får det overordnede ansvar for at servicere Inwido Denmarks enheder og brands herunder webopdatering i forskellige CMS-systemer.
Desuden skal hun stå for udarbejdelse og distribution af produktnyheder, nyhedsbreve og annoncer.
Endvidere får hun ansvar for udvikling og vedligeholdelse af koncernens profiler på de sociale medier samt koordinering af brochuremateriale og kataloger.
Ligeledes vil hun bidrage til udviklingen af forskellige salgsværktøjer.
Ditte Seier har senest været ansat som kreativ projektkoordinator i et mindre produktionsselskab.
Hun har en bachelor i kommunikation og en kandidat i IT i interaktive sociale medier med speciale i online strategier og digital kommunikation.