Medicin-forening får ny pressechef

David Munis Zepernick kommer fra Rostra Kommunikation.

David Munis Zepernick er ny pressechef i Medicon Valley Alliance.

David kommer fra en stilling som seniorkonsulent i Rostra Kommunikation og Analyse, og har tidligere bl.a. arbejdet som kommunikationschef i medicinalbranchen, presseansvarlig på Frederiksberg Rådhus og pressekonsulent i Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Medicon Valley dækker en klynge af biotek-, medicotekniske og farmaselskaber samt universiteter og hospitaler i Øresundsregionen. Medicon Valley Alliance er  en forening, der markedsfører biotekselskaber i regionen.