Medie højskole styrker kommunikationen

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har ansat både en marketingansvarlig og en presseansvarlig.

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole ønsker at øge offentlighedens kendskab til skolens uddannelser og vidensområder.

Derfor har højskolens kommunikationsafdeling ansat Tina Lassen Gudnitz (34) som ny salgs- og marketingkoordinator og Dan Hansen (35) som ny presseansvarlig.

Tina Lassen Gudnitz er cand.merc. og kommer fra en stilling som projektleder hos TDC Erhverv. Hun skal fremover særligt arbejde for at markedsføre skolens uddannelser og mange kompetencetilbud til medie- og kommunikationsbranchen og andre relevante brancher.

Dan Hansen er journalist og kommer fra en stilling i Syddansk Universitets presseafdeling. Han skal blandt andet stå for pressekontakt og formidling af højskolens nyheder, forskning og meninger.